Fakta:


    E
t fuldskalaanlæg vil være 240 meter bredt   


Med en installeret effekt på 4,6 MW, giver det en årsproduktion på 8,8 GWh i Nordsøen                               

Designlevetid 20 år                       

En skala 1:1,5 ved Hanstholm el. Horns Rev vil være 180 meter bredt og have en installeret effekt på 1,7 MW                       

Særlige anlægskendetegn


Ingen bevægelige dele i kontakt med havet

Ingen bevægelige dele udsat for store kræfter

Fremstilles i glasfiberkomposit, som har gode korrosionsegenskaber og kendte udholdenhedsegenskaber

Anvender kendte, gennemprøvede og effektive produktionsteknikker, som giver høj kvalitet og lave produktionsomkostninger

Høj driftsikkerhed pga. redundante systemer

I stormsituationer flyder anlægget højt i bølgerne, hvorved belastninger minimeres




Bølgeenergi for fremtiden


LEANCON's mission er at kunne levere elektricitet til en konkurrencedygtig pris i forhold til andre vedvarende energikilder.


Dette vil LEANCON opnå ved fokuseret og gradvis at optimere bølgeenergianlægget i skala 1:4 niveau. For LEANCON's bølgeenergikoncept er dette den mest omkostningseffektive måde at nå frem til  et skala 1:2 anlæg, der vil være meget optimeret fra første anlæg.


LEANCON har en forventning om at den første kommercialisering af bølgeenergi i Danmark vil ske i skala ca. 1:2 med anlægsstørrelser på mellem 300-1500 kW.


Denne første kommercialisering vil skulle ske til nogle forhøjede feed-in tariffer på niveau med det der allerede er indført i andre europæiske lande.


Efter nogle år øges anlægsstørrelsen gradvist hen imod fuldskala og feed-in tarifferne kan reduceres.

LEANCON Wave Energy


LEANCON blev etableret i 2003 og startede udviklingen af sit bølgeenergianlæg i maj 2004.


Efter utallige forsøg, eksperimenter og målinger i egen bølgerende, blev den nuværende meget optimale konstruktion udviklet og der blev bygget en 6 meter bred skala 1:40 model.


I september 2005 blev der foretaget en funktionstest af anlægget i bølgetanken på Aalborg Universitet (AAU), som bekræftede funktionsprincippet.


En offshore test af skala 1:40 anlægget blev udført i efteråret 2007.




Om 10-15 år, når anlægget har været i fuldskala serieproduktion i en årrække, vil anlægget være i stand til at konkurrere med havvindmøller.


Så længe den installerede bølgeenergieffekt er mindre end den installerede havvindmølleeffekt, vil den gennemsnitlige værdi af bølgeenergien være 10-20 % højere end havvindmølleenergien. Dette skyldes at bølgeenergi til en vis grad produceres forskudt i forhold til vindenergi.





Skala 1:10 offshoretest juli 2015.

Projektet har fået bevilget PSO støtte til test af energiproduktion, belastninger m.v. samt styrkeberegninger på en skala 1:10 model.


Design og bygning af en 24 meter bred skala 1:10 model med PSO støtte er afsluttet og søsat i sommeren 2015. Formålet er primært at få bestemt belastningerne på anlægget, samt at få bekræftet energi-produktionen.


Første offshoretestperioden er nu afsluttet og skala 1:10 anlægget er bragt på land i december 2015. Opgradering og klargøring til yderligere test i 2016 vil finde sted primo 2016.



LEANCON Freelance Engineer                                                            Advanced in a simple way